mandag den 28. maj 2012
Dåbskage til Mathias Oliver
Så blev det pinse og dagen hvor Mathias Oliver skulle have sit navn sådan helt officielt. Det var en dejlig solskinsdag i Hjørring- tak for vi måtte tage del i dagen! Kagen fik vi som dessert og var efter Mathias' mors ønske lavet af tobleronemousse og hindbærmousse. Bundene var en lys, en blå og en kakao. Smurt op med chokoladefrosting og beklædt med MMF hvori der var citronolie så den var lidt mere frisk i varmen - trods alt ;0). Den var pyntet i blå og hvide farver med mini converse sko, bamser, sutter og sommerfugle.
mandag den 21. maj 2012
Tøsekage med roser
Da min kollegas datter fyldte 8 år skulle hun have en rigtig tøsekage med lyserøde farver og blomster :0) der er hvide og brune bunde i med hibdbærmousse og chokoladecreme smurt op med chokolade IMBC. Pyntet med lyserød MMF og lilla, pink og lyserøde roser i forskellige størrelser. Håber sofie havde en dejlig dag!
lørdag den 12. maj 2012
Solsikke kage
I dag stod den familiedag med familien Thomsen, trods det lidt skumle vejr fra morgenstunden klarede det op og blev en dejlig dag hvor vi også kunne være ude og bage pandekager og riste skumfiduser over bål. Til kaffen fik vi kage, og den bestod af en dømmekage bund og en chokoladekage bund. Imellem var der hindbærmousse og skildpadde creme. Smurt op med chokolade IMBC og overtrukket med lys grøn MMF, pyntet med små solsikker, blade og mariehøns.
fredag den 11. maj 2012
Barbie kage
Så blev der lavet kage til Cecilie som blev 8 år. Hun havde ønsket sig en barbiedukke, og resultatet blev barbie iført lyserød og lillakjole med sommerfugle. Kagen bestod af sandkage og hindbærmousse, smurt op med hindbær IMBC, og pyntet med MMF.
Etiketter:
Barbie,
hindbærmousse,
IMBC,
MMF,
sandkage
onsdag den 9. maj 2012
Cake pops
I julen hyggede mig og Viktor os med at lave cakepops med chokolade overtræk og masser af pynt og krymmel... Nok mere hyggeligt end
kønt - men de smagte nu også lækkert . Lidt chokolademuffin rester som er rørt med lidt philadelphia ost. Uhm!
kønt - men de smagte nu også lækkert . Lidt chokolademuffin rester som er rørt med lidt philadelphia ost. Uhm!
Black Mega Mussel
I anledning af at jeg i efteråret blev færdig med min specialuddannelse skulle mine kollegaer forkæles med boller og kage. Kagen blev en hvis Mega Mussel kage med sorte tegninger. Kagen var med blåbærmousse og after eight creme og smurt op med chokoladeganache, og pyntet med hvid MMF hvorpå jeg har tegnet med en sort tusch (til mad - ikke en sprittusch ;0)
Firmakagen
Til min fars job lavede jeg i efteråret en firma kage med deres logo og farver. Det var med chokoladecreme og hindbærmousse, smurt op med chokoladeganache.
lørdag den 5. maj 2012
Kage til tvillingerne
Da tvillingerne Smilla og Sylvester fyldte 1 år, faldt det sammen med en familiefest i jespers familie og så kunne kagen til eftermiddagskaffen jo lige så godt være i det tema - og med både blå og lyserøde farver, og to lag. Det var godt nok som om den lille kage var nærmest umuligt at smøre op uden den "fnulrede" og blev ujævn, så den blev desværre ikke så køn som man kunne ønske, men den smagte godt med hindbærmousse og skildpaddecreme.
Brandbils kage
Da Viktor stoppede i dagpleje ville han have en brandbil med. Kagen er bygget op af banankage som er samlet med chokoladefrosting, og beklædt med MMF. Brandslangerne er lakrids grammofonplader.
Etiketter:
Banankage,
Brandbil,
chokoladefrosting,
MMF
Valgkage
Til folketingsvalget i september måned besluttede vi at holde en lille valgfest på jobbet med røde og blå duge servietter osv:0) og så en valgkage naturligvis... Og det skulle jo være ganske upartisk... Fyldet er lagkage bunde med blåbærmousse og after eight mousse, smurt op med chokoladesmørcreme og beklædt med blå og rød MMF.
torsdag den 3. maj 2012
Kage med blomster og mariehøns
Til vores fælles familiefødselsdag sidste år blev der bagt græsgrøn kage med blomster og mariehøns. Kagen bestod af lyse og brune lagkagebunde, hvid tobleronecreme med hvide chokolade chunks og hindbærmousse, smurt op med moccasmørcreme. Overtrukket med MMF og pyntet med fondantblomster, mariehøns og lidt jordbærsmørcreme blomster.
Japansk kirsebærblomster kage
Da jeg fyldte år skulle jobbet jo også have en lille kage og jeg kastede mig ud i en sart lyserød kage med kirsebærgrene og blomster. I kagen var der blåbærmousse og skildpaddecreme, smurt op med smørcreme, og pyntet med MMF.
Barnedåbskage
I august måned skulle Carl Andreas døbes, og jeg gik igang med at bage kage - 2 runde kager og en børnekage med McQueen. McQueen kagen er en chokoladekage smurt op med chokoladefrosting og beklædt med MMF. De runde kager er lyse og brune lagkagebunde. Imellem er der tobleronecreme og hindbærmousse og smurt op med chokoladesmørcreme, og beklædt med MMF.
Blå blomster kage
En af min første vigtige kager var barnedåbskage til min venindes lillebrors søn. Og inden da blev jeg nødt til at øve lidt :0) så da vennerne vr inviteret til fødselsdagsgrill i haven kunne jeg jo lige prøve lidt opskrifter og højde på kagen - denne blev 12 cm høj og med fire lag ( men sku lige teste tre cremer). Det var med både lyse og chokolade bunde og skildpaddecreme, hindbærmousse og hyldeblomstmousse, smurt op med moccasnørcreme. Pyntet med MMF og blomster i blå nuancer (så jeg lige kunne spore mig ind på de forsk. Blå nuancer).
Handy Manny kage
Til Viktors 3 års fødselsdag for vores venner og deres børn ønskede Viktor sig en Handy Manny kage - da han er en rigtig lille værktøj dreng :0) fik da også såvel værktæjsbænk som det meste håndværktøj i gave. Det var min første kage med hjemmelavet MMf, og det er jeg da heldigvis også blevet lidt bedre til som tiden er gået - så den er ikke just fejlfri men synes værktøjer er blevet fint med deres store øjne. Kagen var banankage bagt i blå og grønne farver og lagt sammen med chokoladefrosting i mellem og smurt op med det samme.
Barbie Bil
Så nærmer store bededag sig og min kollegas søn skal konfirmeres... Og så på lillesøster Idas fødselsdag... Så Ida skulle have lov at have en særlig kage kun til hende - og med ønsket om en rigtig barbie bil, kunne vi lave tema over dette (for mon ik hun også er heldig at få en rigtig barbie bil også). Kagen en en bradepande chokoladekage som er skåret ud til en bil, lagt sammen med chokoladebunde og chokoladeknapper. Hele bilen er smurt op med et lag IMBC med lidt chokolade i. Håber ikke kagen er blevet for tør, da den jo endte med at været skåret op i en del små stykker - og ellers må de jo nyde synet mere end smagen :0) Barbie har fået lidt film om de lange stænger, da hende ben er begravet i chokolademousse :0)
Etiketter:
Barbie bil,
chokoladekage,
chokolademousse,
IMBC,
MMF
Abonner på:
Opslag (Atom)